Den gamle fritidsundervisningslov trådte i kraft den 1. august 1969. Op gennem 1970´erne blev der ansat fritidskonsulenter og fritidsinspektører i mange af landets kommuner. Kommunerne var dengang også relativt nye i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 1970. Ret hurtigt opstod et behov for, at medarbejderne kunne støtte hinanden og koordinere måden at administrere loven på. Derfor blev der dannet forskellige mere eller mindre formaliserede netværk på tværs af kommuner og amter.

Den 1. januar 1991 trådte den nye Folkeoplysningslov i kraft, en rammelov, som åbnede op for stor kommunal selvstyre og selvfortolkning, hvilket gjorde behovet for samarbejde kommunerne imellem endnu større. Derfor besluttede en gruppe kommunale folkeoplysende ildsjæle at stifte ”Fritidssamrådet i Danmark” på Odense Vandrehjem i foråret 1992.

Siden da har Fritidssamrådet haft stor betydning for de kommunale medarbejdere indenfor det folkeoplysende område. I mange kommuner er der kun få ansatte til at varetage området, og med Folkeoplysningslovens store elastik er der mange fortolkningsmuligheder, som kræver sparring med kolleger rundt om i landet. Derfor har Fritidssamrådet både regionalt og nationalt betydning for den sparring og netværksdannelse, som er nødvendig for at kunne levere et kvalificeret arbejde indenfor området.

Fritidssamrådet er også en høringsberettiget part indenfor det folkeoplysende område. Så på den måde er vi også med til at præge eksempelvis lovforslag, selv om vi ikke er politiske, men alene taler ud fra et medarbejderperspektiv.

Fritidssamrådet består af en hovedbestyrelse og regionale samråd i henholdsvis region Nord, Midt, Syd, Sjælland og Hovedstaden. Hvert år afvikles der årsmøde på skift mellem de enkelte regioner. Årsmødet afvikles typisk den sidste torsdag/fredag i oktober måned.